At pakke til en ferie burde være den lette del. Men vi kender det alle sammen – man står i lufthavnen og indser, at tandbørsten ligger hjemme på badeværelset, eller at man har glemt opladeren til sin bærbare computer. Derfor er en god og gennemarbejdet pakkeliste guld værd. Uanset om du skal på en storbyferie, kør selv ferie, skiferie eller ferie sydpå, er det rart at have overblikket og vide, at du ikke har glemt noget vigtigt.
I denne guide får du den ultimative huskeliste til rejsen – opdelt i overskuelige kategorier, så du kan tjekke af undervejs og slippe for at stresse i sidste øjeblik.
1. Det vigtigste først – dokumenter og værdigenstande
Start med det, du absolut ikke må glemme. De fleste ting kan man købe på destinationen, men uden pas eller penge kommer du ikke langt. Sørg for at have dette fra din pakkeliste klar i god tid før afrejse:
-
Pas (og visum, hvis nødvendigt)
-
Flybilletter, hotelbookinger og evt. biludlejning
-
Rejseforsikring – husk dokumentation
-
Penge, betalingskort og evt. lokal valuta
-
Kørekort – især vigtigt ved kør selv ferie
-
Bærbar computer eller tablet, hvis du skal arbejde eller underholde dig selv undervejs
-
Mobil og oplader
-
Rejseadapter (hvis du rejser uden for Europa)
Lav gerne en digital kopi af alle vigtige dokumenter og gem dem i skyen eller på mobilen – så er du sikret, hvis noget bliver væk.
2. Tøj og sko – pak efter destination og type ferie
Når det kommer til tøj, handler det om at være realistisk. Pak efter klima og aktiviteter – og ikke efter hvor mange outfits du ville ønske, du havde brug for.
På en varm ferie bør du prioritere let og luftigt tøj, badetøj og sandaler. Til en ferie sydpå i højsommeren kan det være rart med en solhat, solbriller og en tynd skjorte til at dække skuldrene. Til en storbyferie er komfortable sko og lag-på-lag-tøj en god idé – du kommer til at gå meget og temperaturen kan svinge.
Skal du på en pakkeliste til skiferie, er det en helt anden sag: Her skal du bruge lag-på-lag, skiundertøj, handsker, hue, skijakke og gode varme sokker. Og har du børn med på turen, skal du regne med ekstra tøj – både til praktiske situationer og uforudsete uheld.
Generelt kan du pakke smartere ved at bruge rullemetoden til tøj – det fylder mindre og krøller mindre. Husk også en pose til snavsetøj.
3. Toilettaske og personlig pleje
Toiletsagerne er ofte noget af det første, man glemmer – men også noget af det vigtigste. Især hvis du rejser med håndbagage, skal du være opmærksom på reglerne for væsker.
-
Tandbørste og tandpasta
-
Deodorant og parfume
-
Shampoo, balsam og sæbe (i rejsestørrelser)
-
Solcreme og aftersun – især til en varm ferie
-
Barbergrej, makeup og hårbørste
-
Personlig medicin og evt. førstehjælpskit
-
Håndsprit og vådservietter
-
Negleklipper, pincet og vatrondeller
Rejser du med børn, så husk også børnevenlige produkter som solcreme, plaster, febertermometer og evt. børnemedicin. En ferie med børn kræver lidt ekstra omtanke – men med den rette forberedelse slipper du for bekymringer undervejs. Nu kan du fortsætte til nummer fire på vores pakkeliste.
4. Teknologi og tilbehør
I dag rejser de færreste uden teknologi. Hvad enten du skal arbejde, se film, tage billeder eller holde børnene underholdt, er det vigtigt at få det hele med.
-
Mobil og oplader
-
Powerbank
-
Bærbar computer eller tablet
-
Kamera eller GoPro (hvis du vil tage billeder i høj kvalitet)
-
Høretelefoner – støjreducerende er geniale til flyrejser
-
Rejseadapter og evt. forlængerledning
-
E-bogslæser eller en god bog til afslapning
Et tip: Pak teknologien i håndbagagen – så har du altid adgang til underholdning og vigtige dokumenter, hvis bagagen skulle blive væk.
5. Småting, der gør en stor forskel
Det er ofte de små ting, man ikke tænker over, som ender med at være de mest uundværlige. Her er nogle, der altid er gode at have med:
-
Sovemaske og ørepropper
-
Rejsepude til fly, tog eller bil
-
Snacks – især til lange rejser eller med børn
-
Lille rygsæk eller bæltetaske til dagsture
-
Notesbog og kuglepen
-
Tøjpose til beskidt tøj eller vådt badetøj
-
Rejseguide, kort eller print af seværdigheder
Til en kør selv ferie er det også smart at have lidt ekstra med i bilen: tæppe, snacks, powerbank, papir og måske en lille køletaske.
6. Tips til at pakke smart og stressfrit
Uanset destination er det en god idé at bruge pakkekuber eller poser til at holde styr på kategorier. Det gør det nemt at finde ting i tasken – især hvis du er på rundrejse eller flytter dig fra sted til sted.
Tjek altid vejrudsigten før du pakker – det kan spare dig for at tage unødvendigt tøj med. Og husk: Du behøver ikke pakke til to uger, hvis du har adgang til vask undervejs.
Klar til afrejse?
Med en god pakkeliste i hånden bliver det langt nemmere at rejse – uanset om det gælder en kort storbyferie, en ferie sydpå, en aktiv skiferie eller en ferie med børn. Brug denne guide som din huskeliste til rejsen, og tilpas den til dine behov og destination.
Rejser skal være noget, du glæder dig til – ikke noget, der starter med stress og glemte ting og netop derfor er det vigtig med en pakkeliste. Så pak med ro i maven, tjek listen én gang til, og glæd dig til at tage af sted.


