in ,

Storbyer i Europa med strande

Barcelona

Sommeren nærmer sig så småt – på trods af, det endnu ikke rigtig er til at mærke. Det er således ved at være højsæson for storbyferier til europæiske byer, der ligger ud til vandet og har strande. 

Der er intet bedre end at sidde på en altan med udsigt over stranden og se solen gå ned, er der? Lad os kigge på, hvor det er muligt.

Barcelona

Den altoverskyggende europæiske storby med strand må være Barcelona. Den spanske storby ligger direkte ud til en populær og flere kilometer lang strand. Derudover er Barcelona et mekka for dig, der kan lide god mad, rigt kulturliv og vil opleve seværdigheder i verdensklasse.

Der er rigtig mange hoteller i Barcelona ved stranden.

Nice

En anden velkendt destination er Nice, som er beliggende på Frankrigs sydkyst. Nice udmærker sig ved at have en fantastisk flot strandpromenade, som du i hvert fald kender, hvis du er fan af Tour de France. Tour-feltet er (næsten) altid forbi Nice og kører den klassiske tur af strandpromenaden.

Nice er desuden også et godt valg, hvis man vil leje bil og udforske bjergene, der kun venter få kilometer nord for den populære ferieby. Det tilrådes at være ude i god tid, hvis man skal til Nice, da hoteller og ferielejligheder ryger som varmt brød i sommermånederne.

Split

Kroatien er ved at blive mere og mere anerkendt blandt den brede danske befolkning. Med god grund! Kroatien er billigere end de to førnævnte lande – uden dog at være helt Balkan-billigt. Split er en utroligt spændende europæisk storby med strand. Lige nu kan man flyve direkte fra København til Split for ganske habile priser.

Så er du frisk på et eventyr og vil du rejse et sted hen, hvor de færreste danskere (endnu) ikke har været, så overvej at vende snuden mod Split i Kroatien.

Berlin

Guide: Sådan finder du den bedste overnatning i Berlin

Taske

5 gode og uundværlige råd til næste gang du skal rejse